Rolle Guide
Hvem er du?

“Hvem er jeg?”

Det første spørgsmål du skal stille dig selv når du skaber en rolle er helt simpelt “Hvem er jeg?”.
Og det er helt bogstaveligt! 

Når du skaber en rolle til et scenarie skal du nemlig bruge dig selv, ikke som inspiration, men som skabelon. 

Se på dig selv; 
Du har et arbejde, en uddannelse, en familie, en række livs-definerende begivenheder etc. Alle de ting som gør dig til dig. Alle de ting skal du bruge for at skabe dig en karakter. 

Vi har for at gøre det mere overskueligt inddelt denne guide i 5.lag.
Hvert lag du påfører din karakter går dybere ind i din rolles sjæl. 

Der er ikke felter i tilmeldingen til alle punkterne. Men du kan med stor fornøjelse inkorporere det i din baggrundshistorie. 

Har du brug for hjælp eller har du en ide i din rolle som kræver noget specielt så kontakt arrangørerne på midsommer2020@gmail.com
Eller noter det i bunden af din tilmelding under “Andre ønsker”. 

Du behøver ikke udfylde hele din karakter med det samme. Du kan altid eftersende karakter og gruppe-info senere. Du kan skrive “kommer senere” i felter du ikke udfylder. 

 

1.lag… det som alle ved om dig… 

Navn: 
Hvad hedder du? 

Alder:
Hvor gammel er du?
(Husk at hvis du er under 15 år skal du spille din egen alder)

Køn:
Hvilket køn er du? 

Hjemsted: 
Er du vokset op i Letamaio, hvis ikke; hvor er du så fra? 

 

2.lag… 

Familie:
Hvem er din familie og dine nære relationer?

Uddannelse:
Har du en uddannelse eller en færdighed?

Arbejde:
Hvad er dit erhverv?

Venner: 
Hvem er din bedste ven i Letamaio?

 

3.lag… 

Fjender/konkurrenter:
Hvem er din værste fjende og din største konkurrent i Letamaio?

Drømme/ambitioner:
Hvad er dine drømme og ambitioner for dit liv?

Reaktioner:
Hvad reagerer du på med store følelser?

Livsbegivenheder:
Hvilke hændelser i dit liv har gjort størst indtryk på dig?

 

4.lag… 

Dybeste hemmeligheder:
Hvad har du kun fortalt din bedste ven? 

Værste mareridt:
Hvad for dig til at vågne om natten, eller se dig over skulderen?

Største frygt i Letamaio:
Hvad er du mest bange for? 

 

5.lag… 

Sjælen:
Hvad har du aldrig fortalt nogen… og hvad ville du gøre for at undgå det slap ud?