Tilea

Hvad handler Tiliansk spil om?

Omdrejningspunktet for Tileansk spil er handel og familiens ære.
Handel er familiens levebrød og derfor har alle familiaer en virksomhed, der handler med bestemte varer f.eks. frugt, vin, kryderier etc. Der er normalt at hele familien deltager virksomhedens arbejde.

Forholdet til Letamaios andre borgere og andre familia’er er anstrengt men høfligt. Dog er det ikke unormalt, at der er rivalisering og konkurrence imellem både familia’er, klienter og contradas.

Familiens sammenhold er et spørgsmål om ære, og man ville aldrig se en søn af en familia drikke vin med en medlem af en anden familie medmindre, det er et spørgsmål om handel.

Don/Donna og Familia:

En Don eller en Donna er overhoved for sin Familia. Han/hun har det sidste ord i familiens sager. Det er normalt, at titlen som Don/Donna går i arv til ældste barn uanset køn. Det er ikke unormalt, at søskende i en familia har skaffet hinanden af vejen for at stige til arving.
En Don/Donna er repræsenteret af sin farve, som bæres som skærf eller skråbånd af alle i dennes Familia. Det er en Don/Donnas opgave at opretholde sin Familias respekt, ære og anerkendelse.
En Familia består af en Don/Donnas nærmeste familie, men kan også inkludere adopterede børn og nærmeste medarbejdere. Det er en stor ære for en klient at blive indlemmet i en Familia, da det giver retten til at bære dennes navn og farve.

Contrada:

Byen er inddelt i forskellige bydele også kaldet “Contradas”. De forskellige Familia’er styrer deres bydel og repræsenteres i byrådet af et selvvalgt familiemedlem. En contrada repræsenteres af en farve, som bæres af indbyggerne.

Klient: 

En klient er en, som bor og arbejder i en bestemt bydel/Contrada. Som klient betaler man en smule beskyttelsespenge til sin Don/Donna og får dermed deres beskyttelse. Man kan også arbejde for en Familia eller støtte dem politisk og få beskyttelse til gengæld. Klienter bærer normalt armbind i den farve, som der er tilknyttet til deres Contrada og Don.