Vision

Vores vision er at skabe et sommerscenarie med fokus på handel og interne konflikter, men også en god portion overraskelser.

Vi vil gerne sammen med spillerne skabe en fortælling om en by, der skal finde sit ståsted efter en stor krig. Handlen skal i fokus igen, men samtidig er der rig mulighed for, at gamle fejder kan blusse op på ny.

Scenariet ligger op til forhandlinger men også konflikter med store armbevægelser. Byen Letamaio har ikke ét problem som skal løses; men 100. Du kommer til at opleve familia’er som både åbent og skjult bekæmper hinanden. Klienter der kæmper for at overleve midt i en kamp om magt, dominans, penge og overlevelse. 

Her for du muligheden for at drive handel, kaste dig ud i store vendettaer eller sikre dig indflydelse i en by som forandrer sig.
Der er ikke plads til alle omkring bordet. Nu handler det enten at snuppe en stol, eller sørge for at stolen braser sammen under de andre. 

Midsommer udspringer i Warhammer-universet, mere specifikt i området Tilea. Tilea er løst baseret på italiensk renæssance. Der er utroligt meget materiale om Warhammer-universet, og vi vil i høj grad forsøge at lægge os op ad dette, dog med en sund mængde kunstnerisk frihed. Vi vil forsøge at gøre settingen så tilgængelig for alle så muligt.

Warhammer er klassisk fantasy men med træk til vores egen historiske kulturer. Det er en verden med magi, fantastiske væsner og magt.